Maling af træ indendørs

Maling af Indendørs Træværk
Det praktiske formål med at male indendørs træværk er, at det bliver nemmere at holde rent og mindre følsomt over for fugt. Æstetisk betyder det, at du stort set kan ændre din bolig fuldstændig ved at give gulve, paneler, døre og møbler nye farver.

Læs vejledning ved brug af Beckers Panelgrund klik her eller brug nedestående vejledning

Gøre klar

Ubehandlet træ slibes let med fint sandpapir og børstes fri for støv. På tidligere behandlet træ fjernes løstsiddende maling. Vask derefter med Grundrens, og slib overfladen mat, gerne med ”vådslibning”. De fleste døre af naturtræ er behandlet med træolie, og det er nødvendigt at fjerne det, før du maler. Med en slibesvamp kan du slibevaske grundigt med Grundrens.

Grunde
Ubehandlet træ grundes med Træ Grunder Inde på hele fladen. Hvor der er risiko for gennemslag af f.eks. vandopløselige farvestoffer og harpiks fra knaster, skal du grunde med spærre grunder. Døre af eksotisk træ og egetræ skal efter vask grundes med Spærre Grunder to gange, når overfladen er tør.

Tidligere behandlet træ pletgrundes med grund maling på områder med blotlagt træ. Ved farveskift grundes hele overfladen. For begge typer overflader gælder, at revner derefter fuges med acrylfugemasse, og mindre ujævnheder spartles med spartelmasse til træ. Disse småreparationer pletgrundes derefter igen med geund maling. Der slibes let med fint sandpapir mellem behandlingerne – husk at afbørste grundigt for slibestøv.

Male
Vinduer, døre, paneler og møbler slutmales med 2 fyldige lag Træ & Metal maling. Vi fører mange forskellige slags træmaling, så hvilken skal man vælge ? høj glans = Stor Slidstyrke.